HANDELSBETINGELSER


Det er nemt at handle på Randersfcshoppen.dk – du skal blot følge
nedenstående punkter:

1. Find de varer du ønsker at købe, og læg dem i indkøbskurven. Når du går til
indkøbskurven, får du mulighed for at komme videre med din bestilling.
2. Indtast dine personlige oplysninger.
3. Vælg forsendelses- og betalingsmåde.
4. Godkend vores forretningsbetingelser.
5. Tjek at alle dine oplysninger er korrekte og gå videre til sikker betaling.
6. Indtast dine betalingsoplysninger og godkend købet.

Tillykke, du har nu lagt en ordre på Randersfcshoppen.dk

Du vil automatisk modtage en ordrebekræftelse på din mail, når du har lagt
ordren.

Du skal være fyldt 18 år for at handle på Randersfcshoppen.dk – er du under
18 år, skal du have samtykke fra forældre eller værge.

Når du handler på Randersfcshoppen.dk indgås aftaler på dansk. Alle priser er
inklusive moms og andre afgifter angivet i danske kroner (DKK), hvor intet
andet er nævnt. Priserne er dagspriser. Den angivne pris ved
bestillingstidspunktet er den gældende bestillingspris. Bestillingsprisen
ændres ikke hverken ved prisfald eller prisstigning.

GENERELLE OPLYSNINGER
Firma: I-Sport Retail ApS – Butik Intersport Randers Storcenter
CVR-nummer: 45607879
Adresse: M.P.Allerups Vej 45 E-F, Port 22/23/24
5220 Odense SØ
E-mail:info@randersfcshoppen.dk

Telefonnummer: 86 25 30 03
Etableringsår: 2001

BETALING
På Randersfcshoppen.dk kan der betales med Dankort, Visa, Mastercard og
MobilePay. Der tillægges ikke gebyr på betalingskort. Ved køb reserveres
beløbet på betalingskortet. Beløbet hæves først når varen afsendes fra vores
lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det du har godkendt ved
købet. Der kan ikke betales fra udenlandske adresser og med udenlandske
betalingskort.

Randersfcshoppen.dk gemmer ikke dine betalingsdata, hvorfor enhver
henvendelse vedrørende dine betalingsdata skal ske til NETS på tlf. +45 88 777
001.

LEVERING
Vi tilbyder følgende leveringsformer:

- Levering til INTERSPORT Randers Storcenter (fri fragt)
- GLS pakkeshop
- GLS erhvervslevering (35 kr.)
- GLS levering hjemme (35 kr.)

Vi afsender langt størstedelen af vores ordrer allerede inden for 1-3 hverdage,
dog kan leveringstiden være længere i travle perioder. Randersfcshoppen.dk
leverer kun i Danmark. Oplysninger om pakkeforsendelser leveres og
understøttes af GLS.

FORTRYDELSESRET
Du har hele 365 dages fortrydelsesret når du handler på Randersfcshoppen.dk.
Fortrydelsesfristen udløber 365 dage efter den dag du:

- Har modtaget/afhentet din vare

- Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om
flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
- Får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig
om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Varer undtaget fortrydelsesretten:
- Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller
hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor
forseglingen er blevet brudt efter leveringen. Dette gælder bl.a. proteinpulver,
barer og andet kosttilskud.
- Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware,
som forbrugeren har brudt plomberingen på, aktiveret eller tilsluttet til
computer. Dette gælder bl.a. kameraer og pulsure.
- Levering af varer der er specielt fremstillet eller tilpasset efter dit individuelle
behov. Dette gælder også såfremt udførelsen, fremstillingen eller tilpasningen
er påbegyndt, f.eks. ved tryk og brodering.
- Leverede varer som er specielt bestilt hjem

Du mister din fortrydelsesret, hvis:
- Du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller
hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret
- Du bryder plomberingen på lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware

RETUR- OG BYTTESERVICE
Du kan bytte eller returnere din vare som er købt på webshoppen i hele 365
dage ved at sende den tilbage eller indlevere den til os i Intersport Randers
Storcenter.

Ønsker du at sende din vare til os, skal den bare være os i hænde i løbet af 365
dage, efter du har modtaget pakken. Du skal selv afholde de direkte udgifter i
forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for at
varen er pakket forsvarligt ind, og du bærer risikoen frem til at varen er
modtaget af Randersfcshoppen.dk. Skade som følge af mangelfuld emballering
kan medføre at dine rettigheder bortfalder.

Randersfcshoppen.dk anbefaler at varen returneres via et anerkendt fragtfirma
og at varen sendes som pakkepost. På den måde er der mulighed for at spore
pakken og modtage kvittering for at pakken er udleveret. Hvis returneringen af
varen lever op til betingelserne for at fortrydelsesretten kan benyttes,
returneres købesummen til det betalingskort der er benyttet ved betalingen.
Varer der returneres pr. efterkrav eller som sendes uden porto, kan vi
desværre ikke modtage.

Ønsker du at returnere en vare, skal du altid vedlægge en kopi af din faktura
og sende pakken til:

INTERSPORT Randers Storcenter
Merkurvej 55
8960 Randers

Varens stand når du returnerer den
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden
håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og
den måde den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme
måde som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover
hvad der er beskrevet her, betragter vi den som værende brugt, hvilket betyder
at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur,
afhængig af varens handelsmæssige værdi. Vurderingen af den
handelsmæssige værdi foretages af Randersfcshoppen.dk. For at modtage
hele købsbeløbet retur, må du altså gøre det samme som man kan i en fysisk
butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. Varer der
betragtes som brugt, kan ikke ombyttes eller returneres. Produkter som bliver
leveret direkte fra vores leverandører skal ligeledes returneres tilbage til dem,
såfremt et køb fortrydes. Fragten betales af kunden selv.

BYTTESERVICE
Varer købt på Randersfcshoppen.dk kan ombyttes og/eller returneres i
Intersport Randers Storcenter eller sendes retur til Randersfcshoppen.dk, hvor

ordren vil blive krediteret. Ønskes der at byttes til en anden størrelse eller
andet, læg da venligst en ny ordre på vores webshop. Husk at medbringe eller
vedlægge en kopi af din faktura. Når en vare skal byttes, skal du selv afholde
udgiften for forsendelse til Randersfcshoppen.dk. Bytteservicen gælder ikke
gavekort.

Varen sendes til:
INTERSPORT Randers Storcenter
Merkurvej 55
8960 Randers

BETINGELSER VED SPECIELLE KAMPAGNER
Pakketilbud (inkl. 3 for 2 kampagne)
- Hvis du ønsker at ombytte en vare til en anden størrelse, har du mulighed for
at gøre dette i en fysisk INTERSPORT butik, eller via webshoppen ved at
kontakte kundeservice på kundeservice@randersfcshoppen.dk. Det er ikke
muligt at ombytte en vare købt som en del af et pakketilbud, til en anden vare.
- Hvis du ønsker pengene retur, skal alle 3 varer returneres da de er solgt som
et pakketilbud. Det er derfor ikke muligt at returnere 1 eller 2 varer, og fortsat
opnå rabatten.
REKLAMATIONSRET
Når du handler på Randersfcshoppen.dk har du 24 måneders reklamationsret.
Det betyder at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller
afslag i prisen, selvfølgelig afhængende af den konkrete situation. Det er et
krav at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af
fejlagtig brug eller behandling af produktet.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter at du har opdaget manglen ved
varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil
reklamationen altid være rettidig. Ønsker du at sende din reklamation til

Randersfcshoppen.dk skal du tage kontakt til kundeservice på telefon 43 55 80
00 eller skrive på kundeservice@randersfcshoppen.dk. Reklamationer kan
både sendes til Randersfcshoppen.dk eller indleveres i din lokale
INTERSPORT butik.

Er reklamationen berettiget sender vi naturligvis en returfragtseddel pr. mail,
så du kan sende din pakke retur til os uden omkostninger.

Varen sendes til:

INTERSPORT Randers Storcenter
Merkurvej 55
8960 Randers

Når du sender varen bedes du oplyse hvad problemet er, gerne så detaljeret
som muligt. Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller
lignende.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage.

PERSONDATAPOLITIK
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: navn,
adresse, telefonnummer og e-mail adresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne
levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos I-Sport Retail ApS og
INTERSPORT International Corporation GmbH og opbevares i fem år, hvorefter
oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores
website, sikrer vi at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke,
således at du er informeret om præcis hvilke oplysninger der indsamles og
hvorfor.

Når du køber et produkt via hjemmesiden, accepterer du at INTERSPORT
indsamler og behandler oplysninger om dig. Der indsamles og behandles

alene oplysninger som er nødvendige for at administrere din ordre og/eller dit
medlemskab af INTERSPORT’s kundeklub. Oplysningerne anvendes ikke til
andre formål end ovenstående.

Videregivelse af data sker alene til INTERSPORT’s databehandler
CIS/StroederAlton og alene med det formål at registrere vores salg og bonus til
dig, i forbindelse med dine køb. Når data videregives til INTERSPORT’s
databehandler, sker dette på baggrund af en lovpligtig databehandleraftale, der
stiller fornødne garantier og foranstaltninger, med henblik på at sikre dine
oplysninger.

Opbevaringsperiode
Oplysningerne om dig opbevares i 5 år efter du har gennemført en ordre hos
os, samt 5 år efter dit medlemskab i INTERSPORT’s kundeklub er ophørt.
Oplysningerne slettes eller anonymiseres herefter, således at du ikke længere
kan identificeres ud fra oplysningerne.
Dine rettigheder
Når INTERSPORT registrerer oplysninger om dig, har du ret til at:
- Opnå indsigt i disse oplysninger
- Gøre indsigelser overfor behandlingen af dine oplysninger
- Få rettet eller slettet vildledende eller urigtige oplysninger

Yderligere information om dine rettigheder kan gives på anmodning, ved at
kontakte nedenstående.

Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende INTERSPORT’s behandling af dine
oplysninger skal ske til I-Sport Retail ApS, M.P.Allerups Vej 45 E-F, 5220
Odense SØ.

Direktøren hos I-Sport Retail ApS har adgang til de oplysninger der registreres
om dig. Den dataansvarlige på Randersfcshoppen.dk er I-Sport Retail ApS,
M.P.Allerups Vej 45 E-F, 5220 Odense SØ.

Oplysninger afgivet til Randersfcshoppen.dk videregives eller sælges på ingen
måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Som
registreret hos I-Sport retail ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod
registreringen. Du har også ret til at få indsigt i hvilke oplysninger der er
registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og
henvendelse i forbindelse hermed rettes til: kundeservice@intersport.dk.

KLAGEADGANG
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores
kundeservice på telefon 43 55 80 00 eller skrive til
kundeservice@intersport.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan
du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk

Er du forbruger med bopæl uden for Danmark, kan EU-kommissionens online
klageportal anvendes. Du finder klageportalen her.

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR ERHVERVSDRIVENDE
Der gælder de samme salgsbetingelser som for forbrugere, dog med følgende
modifikationer:

- Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende
- Ombytning eller reparation medfører ikke at der løber en ny
reklamationsperiode
- Randersfcshoppen.dk forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit,
indtil den fulde købesum er betalt
- Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet
påhviler køberen
- Der påløber renter fra forfaldsdatoen med 2% pr. påbegyndt måned.